Los Angeles' boligkvarterer i slut-1980'erne er et helvede på jord. Narkokriminaliteten lammer især samfundets sorte, og politiets brutale fremfærd får vreden til at koge over. Fem unge mænd får afløb for deres frustrationer ved at danne hiphopgruppen N.W.A. (Niggers With Attitude). Gangsta-rapperne takler tingenes tilstand lige på og råt, hvilket både giver dem kæmpe succes og skaber kontroverser.